Så valgte USA en snart 79-årig dømt forbryder til præsident. Han anerkender ikke klimaforandringer, hader tilsyneladende vindmøller, har ved sit valg af højesteretsdommere muliggjort den horrible retstilstand på abort-området, er en misogyn lystløgner og omtaler stormen på kongressen som “a day of love”. Og de har ikke bare valgt ham med en tilfældigt opstået valgteknisk margin. Pengepungen har talt. Og har givet hans parti flertallet i senatet - muligvis også i repræsentanternes hus. For en lille, naiv dansker forekommer det nærmest utænkeligt, at man kan stemme på et menneske som Trump. Faktisk at han overhovedet kan være opstillingsberettiget, når han åbenlyst ikke spiller efter demokratiske spilleregler, har løjet for befolkningen et ukendt antal gange og er nyligt dømt i en straffesag. Sådan er der naturligvis også amerikanere, der tænker, men de er for få, og de bliver set på som elitære landsforrædere af Trumps kernevælgere. Samme kernevælgere som ser ham som “an American hero” og stadig tror fast på, at det forrige valg blev stjålet fra ham og at Gud senest reddede Trumps liv, så han kunne frelse USA. På en måde er det interessant at reflektere over, hvor langt væk vi befinder os rent mentalt fra vores store allierede og væsentligste eksportmarked. Man kan samtidig kun begræde at EU aldrig er blevet et folkeligt projekt, for der er ikke noget Trump ønsker mere end at forhandle med Europa som enkeltstående lande i stedet for en samlet union. På det punkt - ligesom flere andre - er Trump jo ret enig med en anden gammel hvid mand - Putin. For en fortabt ateist som mig giver det nok ikke mening at bede til Gud en dag som i dag. Man kan nærmest kun håbe på, at Washington DC’s særlige magtkultur vil æde nogle af Trumps ambitioner op i politiske kompromisser. At “The Swamp”, som Trump ofte omtaler systemet som, ender med at lægge en dæmper på MAGA-planerne og dermed være endnu mere magtfuld end verdens mægtigste mand. Og hvad så med demokraterne? De må sætte sig og se “The West Wing” og lære fra et af de bedste citater fra karakteren Toby Ziegler: “It’s Not The Battles We Lose That Bother Me, It’s The Ones We Don’t Suit Up For.”