Lidt stolt af at blive kaldt “aktivist” efter at have passeret 50. Ikke mindst fordi jeg primært bare har jeg gået og gemt på rester og ind i mellem lavet underlige retter, fordi jeg hader at smide mad ud. Min bror har altid kaldt mig krigsbarnet af samme grund. Og nogle gange ironiseret over de mærkelige små poser og bøtter med rester, han finder i mit køleskab. Men den slags ironi må vi aktivister hæve os over... (Og så finde et biogasanlæg i nærheden til de rester, der alligevel nåede at blive for gamle til at ryge i gryden…) Uanset hvordan man ser på det, smider vi danskere ifølge Stop Spild Af Mad 873.014 ton mad ud hvert år. Det er både et samfundsmæssigt, fødevarepolitisk og klimamæssigt problem. Vi er blevet for rige og for travle, selvom der er mange, der hverken er rige eller travle. Men jeg tror også, vi har også mistet et grundlæggende håndværk og måske også en respekt for maden, vi spiser. Fordi der er mere end rigeligt af den og fordi vi alligevel - på trods af inflation og prisstigninger - ikke anvender mere end ca 10% af vores disponible husstandsindkomst på mad i gennemsnit. Det så anderledes ud en gang. Og vi passede nok bedre på ikke at smide vores mad ud af samme grund. Måske er der nogle gamle dyder, der burde støves af. Måske skal vi tage vores mad mere alvorligt og ikke lade os styre af “Bedst før” og “sidste salgsdag” - men mere af sund fornuft. Og så skynde os ud og lave en skøn gratin af de rester, vi lige var på vej til at smide ud. (Bare søg på: Gratin og Spise med Price) Velbekomme til alle aktivister ude bag komfurerne…