Efterårsdage på Langeland med buen. 12 jægere leverede i alt 6 stykker vildt. Jeg var lykkelig for at være blandt dem, som fik dyr denne gang. Buejagt er ikke mindst krævende fordi din rækkevidde som jæger er så begrænset, hvorfor mange ting skal gå op, hvis det skal lykkes at få et dyr. Du skal være ufattelig stille, dyret skal komme ind på 20 meter af dig - eller du skal liste dig ind på den afstand. (Med en riffel kan du uden problemer skyde på 200 meter) I en dansk efterårsskov med raslende blade og knækkende grene er det sin sag. Man følger dyrenes trækken gennem skoven og den dygtige skytte, der tager vare på skoven og står for hele det logistiske set-up, placerer jægerne ved dyrevekslerne, så chancen for at se dyr er så god som mulig. Men du skal stadig være heldig. Og stille. Mit rådyr kom ind på 15 meters afstand og fik en hjertepil, så det forblødte på 10 sekunder. Man er taknemmelig når det lykkes på den måde og sidder bagefter og tager oplevelsen til sig. Buejægere er nøjsomme folk, for de skyder langt fra noget hver gang de er ude. Derfor så meget desto større taknemmelighed, når det lykkes. Buen er et meget effektivt våben og danske Buejægere bliver løbende testet for deres skydefærdighed for at bevare tilladelsen. Den fine jagt blev fejret med østers og champagne og Boeuf Bourgignon af hjemmeskudt vildt i den smukke spisesal, hvor samtlige jægere var med på køkkenholdet. Kan det blive bedre med riv, rusk og regn på ruden samtidig? Efteråret synger sine sidste linjer; winter is coming. Tak for en smuk weekend i den store natur!